Mindst hvert fjerde år bliver der udskrevet folketingsvalg i Danmark. Det sætter altid gang i et stort politisk cirkus, hvor du bliver bombarderet med politiske budskaber fra højre og venstre. Hvis du ikke selv er den store politiske entusiast, forstår du måske ikke hvad det hele skal til for. I så fald er det en god idé at læse videre. Her får du en kort introduktion til de vigtigste oplysninger om folketingsvalget.

Om Folketinget

I Folketinger er der i alt 179 medlemmer. Alle medlemmerne er folkevalgte. Det vil sige, at de er blevet stemt ind af befolkningen. 175 af medlemmerne bliver stemt ind af de danske vælgere. Derudover stemmer Grønland 2 af medlemmerne ind, og det samme gør Færøerne.

Derfor er folketingsvalget så vigtigt

For at sikre demokratiet i Danmark, er magten blevet delt op i tre. I modsætning hertil vil et diktatur have al magten samlet hos én person eller instans. Men i Danmark findes der følgende tre magter:

  • Den lovgivende
  • Den udøvende
  • Den dømmende

Den lovgivende magt består af Folketinget og regeringen. Den udøvende består kun af regeringen, og den dømmende magt udgøres af domstolene.

Som vælger er du ikke med til at bestemme, hvem der sidder i regeringen. Det er kun statsministeren, der kan det. Du er heller ikke med til at bestemme, hvem der sidder hos domstolene og udgør den dømmende magt. Det er justitsministerens opgave.

Men du er med til at bestemme, hvem der sidder i Folketingsvalget og er med til at forvalte den lovgivende magt. Det er derfor, at folketingsvalget er så vigtigt.

Hvad kan den lovgivende magt?

Den lovgivende magt kan vedtage love. Det er en ret essentielt magt, da det er et lands love, der sætter rammerne for befolkningens liv. Tænk blot på de lande, hvor der ikke er ytringsfrihed. Eller hvor homoseksualitet er ulovligt. Det begrænser rammerne for folks liv og dermed også deres muligheder.

Der er flere love i Danmark, der har stor indvirkning på din hverdag. Blandt andet er adgangen til skattefinansieret lægehjælp lovbestemt. Det betyder derfor også, at den i princippet kan blive fjernet igen. Det kræver blot et flertal i Folketinget. Derfor er det på ingen måder ligegyldigt, hvem der sidder i Folketinget.

Du bør vælge en politiker med samme mærkesager som dig selv

Enhver seriøs politiker har en række mærkesager, som vedkommende fokuserer på. På samme måde bør du, inden et valg, finde ud af, hvad dine mærkesager er. På den måde kan du finde en politiker, som du er nogenlunde enig med.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *