Drømmer du dig allerede langt væk til sydens sol i de kolde vintermåneder, eller trives du bare bedst med at have en ferie i kalenderen, så er det nu, du skal slå til. For med så stor konkurrence på markedet, vil du kunne få meget for dine penge. Spørgsmålet er så bare, hvor rejsen skal gå hen. Vi guider dig til, hvordan du finder mest muligt inspiration til din næste ferie, så du rammer plet lige fra start.
Budget og ønsker
Inden du går i gang med den store inspirationsrunde, så skal du først beslutte dig for to ting; Hvad vil du, og hvor mange penge har du til rådighed? Ofte hænger destination og penge nemlig godt og grundigt sammen, og derfor skal du være velovervejet fra start. Er du mest til storby, eller vil du gerne flere uger afsted til varmen? Disse faktorer kan nemlig være afgørende for både din rejse, men også din søgning efter inspiration til din tur.
Brug nettet
Den absolut bedste måde for dig at finde inspiration til din næste rejse på er ved at gøre brug af internettet, der gemmer på uendeligt meget information om rejser. Google kan hjælpe dig i gang, men det er bedst for dig at finde sider, der kommer med konkrete rejseforslag og guides til de enkelte steder. Brug en hjemmeside som Smut Rejser, der har et væld af forskellige artikler, der kan være god inspiration for dig. Du kan finde artikler om alt fra budgetrejser til din næste storbydestination, og på den måde kommer du godt rundt om dine muligheder.
Også sociale medier som Instagram og Pinterest kan give dig enorme mængder af inspiration til din næste ferie. Her søger du på nøgleord, som indebærer noget af det, du ønsker skal være på din ferie. Det kan være gode strande eller smuk natur. På den måde kommer du nemt ind i en søgeboble, hvor du møder alverdens muligheder for at opleve lige præcis det, du gerne vil.
Hvad er muligt?
Det kan også være godt for dig at se, hvad der i det hele taget er muligt. Brug Momondos ’Trip Finder’, der viser dig, hvor du kan rejse hen for dit budget. Hver gang du klikker ind på en destination, vil du kunne få inspiration og se billeder fra det pågældende land. På den måde får du et overblik over dine muligheder. Husk altid at tjekke op på, hvad det koster at være i landet.
Rejser du til Bali, er dine leveomkostninger meget lave i forhold til en ferie i Frankrig eller Norge. På den måde får du hurtigt et overblik over, hvad du har af forskellige muligheder, og så skal du huske, at dit budget både skal baseres på leveomkostninger og flybillet frem og tilbage. Derfor kan en dyrere flybillet måske godt betale sig.