Du har måske hørt ordet før. Fra politisk hold eller lokale medier. Supercykelsti. Det er jo nærmest selvforklarende, skulle man mene. Og i år er det præcis 10 år siden, at den første supercykelsti åbne med Albertslundruten i 2012. Så 10 år er gået med supercykelstier her i landet. Men har du styr på, hvad der sådan helt konkret gør en cykelsti ‘super’? Og hvorfor eksisterer de overhovedet – er de bedre end almindelige cykelstier? Vi har samlet en række ting, du måske ikke vidste om supercykelstierne, som langsomt anlægges i flere og flere af landets kommuner.
Hvad er en supercykelsti?
En supercykelsti er i bund og grund bare en forbedret udgave af de cykelstier som vi alle kender. Der er dog på disse strækninger gjort en række tiltag for at gøre cykelturen mere behagelig og sikker for cyklisterne.
For at få prædikatet ‘supercykelsti’ er der en række kriterier, som skal være opfyldt. De fem kriterier er:
- Bedre tilgængelighed
- Bedre fremkommelighed
- Bedre komfort
- Bedre sikkerhed
- Bedre tryghed
Disse fem principper kommer ofte til udtryk ved, at den strækning som defineres som supercykelsti har sit udspring i tung trafikerede områder med høj befolkningstæthed, har bedre asfalt, vejen er bredere med god mulighed for at overhale ladcykler og langsommelige cyklister, og ruten er for så vidt muligt ledt uden om lyskryds, så turen kan klares med få stop på vejen. Det betyder også, at en supercykelsti ikke nødvendigvis er den hurtigste vej i fugleflugt.
Du vil ofte kunne finde tiltag langs supercykelstier, som gør livet lettere for cyklisterne. Det kunne f.eks. være fodhvilere ved stop i lyskryds, pumper langs ruten og bedre belysning tiltænkt cyklister.
Hvor mange supercykelstier er der?
Det findes der ikke en egentlig opgørelse over, da de enkelte kommuner og regioner selv administrerer og planlægger anlæggelsen af deres egne net af supercykelstier. Omkring Region Hovedstaden vurderes det dog, at der er over 850 kilometer supercykelsti, som forbinder en lang række kommuner.
I landets større byer, som Aarhus, Odense, Esbjerg og Aalborg er der også fuld knald på anlæggelsen af nye supercykelstier. Alene i Odense findes der allerede over 10 ruter, som har fået betegnelsen supercykelsti. Kommunen ønsker ligeledes at udbygge det nuværende rutenet med over 10 nye ruter, der kan forbinde byen med omkringliggende forstæder og nabokommuner.
Hvor kan jeg finde supercykelstier?
Det kan du primært i landets større byer. For at det kan betale sig rent økonomisk, skal der være en befolkningsmængde, som gør det attraktivt for kommunen at anlægge supercykelstier. Hvis du bor i nærheden af en større by med gode uddannelsesmuligheder og arbejdspladser, så kan du dog være heldig, at der etableres en supercykelsti til dit lokalområde, da hele formålet med de forbedrede cykelstier er at motivere flere til at tage cyklen og lade bilen stå.
Selve cykelstierne er som regel markeret for at signalere til cyklisterne, at det er tale om en supercykelsti. Det er dog forskellige fra kommune til kommune, hvordan de skilter. I Region Hovedstaden bruges et hvidt ‘C’ på orange baggrund, mens man i Odense Kommune bruger det klassiske piktogram med en cykel, som vi kender fra almindelige cykelstier, men med to plusser nedenunder.
Hvordan kommer jeg i gang med at bruge supercykelstier?
Hvis du bor i nærheden af en supercykelsti, så prøv at tage den rute næste gang du skal i skole eller hjem fra job. Selvom vejen måske virker en smule længere på papiret, kan det være, at du bliver overrasket over, hvor let du kommer frem, når ruten leder dig uden om de værste lyskryds og du ikke bliver fanget bag en bred ladcykel.
Hvis du slet ikke cykler, selvom du har supercykelstier i din kommune, så giv det en chance. Det kan være du vil opleve, at du kommer lige så hurtigt frem, når du kan springe lyskryds over og ikke skal bøvle med at finde en parkeringsplads. Hvis du ikke allerede har en cykel til rådighed, så hop forbi https://bikeland.dk, hvor du finder et bredt udvalg af pendercykler og citybikes til både herrer og damer.
