Finansiel kriminalitet er en af de største trusler mod den globale økonomi og en af de største udfordringer for reguleringsmyndighederne at håndtere. Men hvordan bekæmpes dette? Det sker blandt andet i form af en Legal Entity Identifier (LEI). I dette indlæg ser vi på, hvad en LEI-kode er, og hvordan den kan hjælpe med at identificere og forhindre finansiel kriminalitet.

Hvad er en LEI-kode?

LEI står for Legal Entity Identifier og er en 20-cifret kode, der bruges til at identificere virksomheder og juridiske enheder, der handler med aktier og værdipapirer i både EU og store dele af verden. Du kan tænke på LEI-koden som et internationalt CVR-nummer, der gør det muligt at identificere virksomheder og juridiske enheder, når de handler på globalt niveau.

Det er dog ikke gratis at oprette en LEI, og den skal fornyes hvert år. Køb din LEI her.

Hvad er finansiel kriminalitet?

Finansiel kriminalitet er enhver ulovlig aktivitet, der involverer penge eller økonomiske ressourcer. Det kan omfatte alt fra hvidvaskning af penge til svindel og insiderhandel. Disse aktiviteter kan have negative konsekvenser for økonomien, herunder tab af penge og forringet tillid til finansielle institutioner. 

Hvorfor er LEI vigtigt i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet?

LEI spiller en central rolle i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet og øger den generelle gennemsigtighed i finansielle transaktioner. Ved at kræve, at alle virksomheder det handler med værdipapirer, aktier og lignende, har en LEI-kode, bliver det nemmere for reguleringsmyndighederne at overvåge og identificere finansielle transaktioner, som kan være involveret i finansiel kriminalitet.

LEI giver også større gennemsigtighed på det globale marked, da det bliver lettere at spore og identificere transaktioner mellem forskellige virksomheder og juridiske enheder. Dette kan hjælpe med at forhindre hvidvaskning af penge, skattesvig og andre former for økonomisk kriminalitet. På den måde spiller LEI-koden en vigtig rolle i at sikre, at det globale økonomiske system er sikkert og retfærdigt for alle involverede parter.

Hvordan fungerer LEI i praksis?

Når en virksomhed eller juridisk enhed vil oprette en LEI-kode, skal de først finde en autoriseret tjenesteudbyder, der kan hjælpe dem med at oprette og senere hen forny koden. Herefter vil de blive bedt om at indsende oplysninger om deres virksomhed, såsom navn, adresse og CVR-nummer. Disse oplysninger vil derefter blive verificeret af tjenesteudbyderen, før LEI-koden kan udstedes. Når LEI-koden er oprettet, vil den blive lagret i en global database, der kan tilgås af reguleringsmyndigheder og andre interessenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *