Jeg sidder i skolen og har time. Vi har matematik. Det er det fag jeg hader mest. Det er så kedeligt. Jeg har pause lige om lidt. Det glæder jeg mig til. Jeg har virkelig brug for en pause, så jeg kan få noget frisk luft. Klokken ringede så, og det blev endelig frikvarter. Jeg tog ud i gården, sammen med mine venner, hvor vi spillede noget fodbold. Det var dejligt at bevæge mig lidt. Jeg fik løbet meget. Imens jeg løber, sker der noget virkelig uheldig. Min iPhone ryger ud af min lomme og lige ned på asfalten. Jeg hører det hårde klask der kommer. Jeg var bare sikker på at min iPhone var smadret nu. Jeg tager den så op af jorden, og kan se at min skærm var helt smadret. Jeg kunne slet ikke bruge den. Det ramte mig så hårdt. Især fordi jeg elsker at bruge min mobil. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op. Min ven sagde han havde en butik tæt på ham ved navn fixphone, som kunne få min skærm skiftet. Jeg valgte så at tage derhen efter skole. Men der var stadigvæk et par timer til jeg havde fri. Jeg kunne ikke tænke på andet end min smadret skærm i skolen, og blev bare ved med at tænke på det helt indtil jeg havde fri. Der gik så noget tid, og jeg fik endelig fri. Jeg gik direkte hen til fixphone, for at få min skærm skiftet. Der gik ikke længe, hvor de allerede sagde at jeg kunne komme tilbage for at afhente min iPhone. Jeg fik den tilbage med en helt ny og lækker skærm. Det reddet virkelig min dag. Jeg blev så glad. Jeg takkede min ven, for det gode forslag han kom med.
