Annoncør betalt indhold
Mange projektejere døjer med at finde de rette fonde til deres forening. De ender derfor med enten helt at opgive deres projekt eller bruge alt for mange timer på at sende ansøgninger til de forkerte fonde. Timer der kunne have været sparet og i stedet været brugt konstruktivt på projektet.
Det er ofte lidt som at lede efter en nål i en høstak efter den rette fond. Der findes i Danmark ca. 16.000 fonde og legater, men det er typisk kun en meget lille brøkdel der har mulighed for at støtte din forening og dit projekt. De fleste fonde har et meget specifikt formål. Som oftest er dette beskrevet i fondens vedtægter, som for en fond hedder fundats.
Nogle fundatser efterlader dog fondens bestyrelse med muligheden for selv at bestemme lidt mere og derfor er det også en god idé at tjekke fondenes hjemmesider nøje, for at se hvad fonden støtter og hvad fonden ikke støtter.
Men i denne søgning vil du utvivlsomt komme ind på rigtig mange fondes hjemmesider, hvor det viser sig at de slet ikke støtter en forening eller et projekt som jeres.
Brug målrettet fondsdatabase
Hvis du har arbejdet med fundraising et stykke tid, så er du sikkert også stødt på forskellige lister med fonde. Nogle lister kan du hente gratis, mens du andre steder kan købe dig adgang til fondsdatabaser.
De gratis lister har dog typisk det til fælles, at de ikke opdateres så tit, hvorfor du ofte kan støde på at ansøgningsfrister eller andet slet ikke stemmer overens med virkeligheden.
I de fleste fondsdatabaser kan du også blive totalt overvældet, da de lister flere tusinde fonde. Det gør kun arbejdet med at finde de rette fonde, minimalt mindre, da du nu kan lave grovsorteringen i denne database, frem for at lede efter det på nettet.
I stedet vil jeg foreslå dig som forening, at du bruger Fundraising Medias side foreningstilskud.dk. På denne side er arbejdet med at grovsortere i fondene gjort. Fondsdatabasen er ikke den største på markedet, men det er faktisk en fordel for dig. For der er allerede sorteret alle irrelevante fonde og puljer fra, som du som forening alligevel ikke kan søge. Det kan være fonde der støtter forskning, studerende eller virksomheder. Det kan også være store EU-puljer. De er yderst sjældent relevant for en alm. dansk forening.
Du kan derefter stadig søge i fondene, men du sikrer dig, at resultatet af din søgning, kun indeholde relevante fonde. På den måde er det både billigere for dig, da du ikke betaler for at folkene bag databasen vedligeholder tusindvis af fonde, og det er samtidig et bedre resultat. Du kommer meget hurtigere frem til det gode resultat for netop dig.