AI der virker i hverdagen: Fra medarbejdernes skrivebord til ledelsens strategiplan
Der er mange, der taler om AI som “det næste store skridt” inden for teknologi. Alligevel er der stadig en overraskende stor kløft mellem at snakke om de vilde muligheder og rent faktisk at bruge AI i en travl hverdag. For en del danske virksomheder handler udfordringen om at omsætte de teoretiske strategier til noget, der reelt gør en forskel for både medarbejdere og bundlinje. Lige dér oplever virksomheder som copilotkursus.dk og HverdagsAI.dk stigende efterspørgsel på alt fra specialiseret rådgivning til egentlig implementering af AI-løsninger.
Mange ledere tror fejlagtigt, at AI kun handler om at sætte en smart chatbot på hjemmesiden. Det kan skam have sin værdi, men de mest inspirerende eksempler er tit dem, hvor hele virksomhedens workflow – lige fra administrative opgaver til strategiudvikling – bliver gennemgået. For eksempel kan Microsoft Copilot i Word og Excel bruges til at lave rapportudkast eller forbedre skemaer, mens en softwareagent tager sig af kundesupport. Ifølge erfarne konsulenter er det især vigtigt, at topledelserne går forrest med en klar retning. Er formålet at effektivisere og frigøre ressourcer, eller handler det om at erstatte bestemte jobfunktioner? Medarbejderne bliver forståeligt nok utrygge, hvis de ikke ved, hvad planen egentlig er.
“Vi ser ofte, at folk først forstår AI’s virkelige værdi, når de selv sidder med Copilot,” siger Frederick-Sebastian Krause, partner i HverdagsAI og Copilotkursus.dk. “Teknologi er én ting, men mindset og hverdagsrutiner er næsten lige så afgørende for, om det faktisk gør en forskel.”
Her i landet er der en markant interesse for generativ AI, der skaber tekst og billeder ud fra enkle prompts. For nogle marketing- og udviklingsteams åbner det nye døre, fordi de pludselig kan teste konceptidéer på få minutter. Men succes kræver typisk, at man tænker AI ind i en større strategi – ikke kun som små pilotprojekter. Både copilotkursus.dk og HverdagsAI.dk lægger vægt på, at en gennemgribende plan ofte kombinerer medarbejdertræning, teknisk opsætning og måske endda udvikling af helt nye agenter til forskellige forretningsområder.
I praksis viser danske virksomheder, at AI kan give store fordele, når først teknologien foldes ud bredt. De ansatte kan fokusere på mere værdiskabende opgaver, mens rutinearbejdet løses automatisk. Eller man kan fremskynde idéudvikling ved at lade en AI fungere som sparringspartner, når afdelinger brainstormer eller arbejder med komplekse datasæt. Fra EU’s side kommer der dog også løbende retningslinjer om ansvarlig brug af AI, hvilket får flere til at efterspørge rådgivning om dataetik og privatliv. Det er her, de bredere AI-partnerskaber i Danmark måske kan give en konkurrencefordel: Ved at tage hensyn til etiske og lovmæssige spilleregler helt fra start.
Nogle mindre brancher tøver stadig med at hoppe med på AI-bølgen. Men helt ærligt, i en global kontekst, hvor store internationale koncerner allerede har integreret AI i alt fra lagerstyring til product development, kan det være ret risikabelt at vente. Hvis man skøjter rundt i uvished, mister man let muligheden for at påvirke udviklingen – og i sidste ende, for at høste gevinsterne.
For mange virksomheder er løsningen en kombination af rådgivning og praktisk træning. Det ene går sjældent uden det andet. Støder man på modstand hos medarbejderne, handler det tit om at vise dem, at AI også kan lette deres arbejdsdag. Og i takt med at flere danske aktører nu samarbejder om AI-løsninger i både den offentlige og private sektor, er der grund til at tro, at AI kan få en helt konkret rolle – ikke kun i skrivebordsskuffen, men også i medarbejdernes daglige rutiner og ledelsens strategiplan. Med den rigtige plan og hjælp i ryggen er der gode chancer for, at AI rent faktisk bliver hverdagens usynlige men effektive medspiller i danske virksomheder.