På trods af, at vi lever i en meget moderne tid, er der stadig nogle ting, som forbliver en smule tabubelagt. Et af dem er, at særligt mænd skal kunne håndtere deres følelser og det pres, som kommer fra omverden, helt selv og uden indblanding udefra. Sandheden er dog, at der er mange mænd, som også slås med problemer eller deciderede livskriser, som kan være svære at klare alene, som slet ikke bør klares alene.

Forældede syn på manderollen

Når mange mænd ikke føler, at det er helt okay at bede om hjælp, så skyldes det i høj grad de fejlagtige billeder, der bliver tegnet af manden. For selvom vi i skrivende stund anser den perfekte mand som en person, der er i kontakt med sine følelser, afrundet og langt mere sofistikeret end den klassiske ”hulemand”, så forventer man samtidig, at manden er meget maskulin og i stand til at takle sine problemer. Her opstår der et sandt paradoks, da man vil have en følsom mand, der dog aldrig kan bukke under – og hvis han gør, så rejser han sig selv. Det er mildest talt svært at navigere i.

Det er helt okay at bede om hjælp

Det er vigtigt at feje alle de her fejlagtige forestillinger om usårlige mænd af banen. Mænd er levende væsener, der kan blive ramt på følelserne eller psyken, nøjagtigt som alle andre. Mænd lever i stigende grad også et komplekst liv, hvor der er mange forestillinger om idealet, som gør det svært at leve op til.

Oplever du som mand, at det er svært at finde sig til rette eller er du decideret deprimeret, stresset, ramt af angst eller kan ikke finde vej ud af en livskrise (f.eks. fra en skilsmisse, fyring, dødsfald af en nær slægtning, ulykke eller andet), så ræk ud! Det er helt okay at skulle tale med en psykoterapeut i Odense, Aahus, København eller andre steder.

Her kan du få de værktøjer og den personlige indsigt, som er nødvendig for at blive et helt menneske og leve det liv, man fortjener. Og er det måske ’svagt’ at ønske det bedste for sig selv? Nej, vel?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *